søndag den 29. august 2010

Wilmas første DM vel overstået



Efter en solid gang hygge Lørdag aften i teltet med god mad, bød den sidste dag i DM i starten på en del bedre vejr. Dansegulvet, den dybe rende og grundene fra Hellebæk og ned til Helsingør blev affisket. Fisk var der, men desværre ikke større end på den første dag.

Gik til sidst ned i midtfarvandet syd for Veen, hvor silden nu også har indfundet sig. Fik en enkelt lille torsk. Hver gang man troede at man havde fundet en bule, så var det bare flere sild. Ved hjemturen var det blæst en del op igen og turen til Helsingør blev en blandet fornøjelse.

Den endelige placering taler vi ikke om. Men sammenlagt blev der fanget 7 forskellige arter, hvoraf de 5 kunne indvejes.

Godt arrangement og absolut ikke sidste gang Wilma er med.

lørdag den 28. august 2010

Dag 1 af DM vel overstået

Så er dag 1 af DM afviklet. Det blev en dag i blæsevejr og med et sløjt fiskeri for de fleste. Wilma landede 4 arter og 2 stk af hver art.

Vejret ser mere lovende ud imorgen

Sendt fra min Windows Mobile®-telefon.

lørdag den 14. august 2010

Fladfisketur fra Skovshoved


SSK turen til Sjællands odde blæste væk, men Team Dreamer var hurtige til at stable en alternativ hyggetur på benene i Skovshoved.

6 teams mødte op incl. Team Wilma. Fredag eftermiddag og aften var der dømt drømmefiskeri i gudevejr. Ved Cjaps knold blev der fisket skrubber. Resultatet blev 31 stk på ca. 5 timer.

Om aftenen var der dømt grill og hygge på havnen i Skovshoved.

Om Lørdagen var der desværre masser af vejr fra Nord. Vi sejlede ud til Eremitagen og satte grejet, men besluttede hurtigt at tage ind igen.

Kaptajnen har godt styr på de fisk


Kaptajn Morgan havde udkommanderet en stak skrubber for at ønsker Martin tillykke med brylluppet.