
Efter en solid gang hygge Lørdag aften i teltet med god mad, bød den sidste dag i DM i starten på en del bedre vejr. Dansegulvet, den dybe rende og grundene fra Hellebæk og ned til Helsingør blev affisket. Fisk var der, men desværre ikke større end på den første dag.
Gik til sidst ned i midtfarvandet syd for Veen, hvor silden nu også har indfundet sig. Fik en enkelt lille torsk. Hver gang man troede at man havde fundet en bule, så var det bare flere sild. Ved hjemturen var det blæst en del op igen og turen til Helsingør blev en blandet fornøjelse.
Den endelige placering taler vi ikke om. Men sammenlagt blev der fanget 7 forskellige arter, hvoraf de 5 kunne indvejes.
Godt arrangement og absolut ikke sidste gang Wilma er med.